928 X-pipe fra Martelius Exhaust

Efter ca. 3 ugers produktionstid kom min x-pipe til 928 fra Martelius Exhaust i Finland. Alt i alt var prisen uden finsk moms ca. 350 Euro hvilket virker meget rimeligt. Martelius har dog siden sat prisen ca. 200 Euro op.

Jeg har endnu ikke monteret den da jeg venter på nye pakninger bolte / møtrikker fra 9xx.dk, men kvaliteten af svejsninger og samlinger virker meget overbevisende i det rustfri stål. Der er 3 huller til Lambda-sonder, hvor 2 af dem leveres med prop til. Da min 1984-model er uden katalysator / sonde måtte jeg selv få et lokalt værksted til at bestille en ekstra blændprop (ca. 100 kroner).

X-pipe skulle give 15 til 25 ekstra heste og en mere muskuløs lyd. Jeg skifter dog primært til en x-pipe fordi 1) Jeg kan, 2) Min forreste potte er lidt slidt og 3) Pga. kræfterne – det er da sjovt at prøve. Og den originale potte kan altid komme på igen.

Jeg fik også en pris fra Ritech i UK. Deres meget roste x-pipe til 928 koster ca. 430 Pund og ca. 40 Pund i shipping til DK.

2016-03-21 14.16.46