928 og højden på affjedringen

Det er næsten forår, så jeg får kørt en del. De nye dæk står godt fast, men forenden er for langt nede / mine fjedre er lidt for bløde / støddæmperen for slidt. Så frisk kørsel rundt om hjørner gør at dækkene rammer skærmkanten – det kan lakken ikke lide.

Inden alt for længe skal frontaffjedringen skiftes, men i første omgang skal jeg have hævet fronten lidt. Heldigvis er der en guide her – og jeg har købt det korrekte værktøj på Ebay for 70 kroner.

928marts2014-3

928marts2014-2

928marts2014-1

Og sådan ser værktøjet til affjedringen i øvrigt ud. Kaldes også en hak-nøgle.

spanner

Nye dæk monteret

Så kom de nye Conti SportContact 3 på – og de større fælge pynter.

928cup2

Som altid når man har haft 928´eren oppe med donkraft så står den enormet højt, specielt fortil. Så man skal køre 30-40 km før at den bare sætter sig nogenlunde. Så det gjorde jeg til aften, i alt ca. 60 km.

Den umiddelbare dom for dækkene her på en kold (2 grader) men tør aften er at de leverer varen godt – specielt i kurver og den måde hvormed bilen ligger på vejen.

Jeg tog vejen fra Lynge gennem Ganløse til Frederikssundsvej og den er fuld af kurver og bakker – og her håndterer bilen måske 15% bedre hvilket er ok når man tager temperaturen i betragtning. I virkeligheden skal de have 10-15+ grader før at de rigtigt vil arbejde med mig, men det er der et stykke vej til.

Jeg var blevet advaret om at Continental støjer en del, og det passer meget godt med mine egne erfaringer med 17″ Conti lavprofil på min Honda CR-V. Men til gengæld kan jeg kaste Hondaen rundt i sving, selv i regnvejr.

På Porschen støjer de måske endda mere fordi den er knapt så lydisoleret. Men det er *hvid* støj, en susen fra baghjulene – så det er til at leve med. Nu glæder jeg mig til at det bliver varmere.

Største overraskelse er at fordækkene stikker måske 1 cm ud fra skærmkanterne. Hmmm, det gjorde de ikke med de gamle dæk. Men nu lader jeg den lige køre lidt og ser om de stiller sig lidt skråt når affjedringen sætter sig. Ellers kan der raspes lidt af fælgen på indersiden så den kan komme 1 cm ind.

Nye dæk på vej

contisportcontact_3_uv-dataEndte med at bestille Continental Sport Contact 3 til 928´eren som jeg fik en ok pris incl. montering.

De skulle støje lidt mere end så mange andre, men til gengæld så skulle de stå godt fast – også i regnvejr. Og jeg må tilstå at de billige dæk jeg har på 928´eren har givet mig et par hårrejsende oplevelser når der er vådt og fedtet på vejene. Samtidig kan det være svært at starte uden hjulspind når der er vand på asfalten.

Går også fra 225 brede 16″ til 255 x 40 brede på 17″ bagtil, det kan måske hjælpe med at stabilisere bagenden i skarpe sving – det er som regel der jeg sidder og synes at den slipper grebet for let.