Front – næsten – på

Der blev arbejdet igennem i dag. Fronten kom – næsten – på. Næsten, fordi vi fik den på og renset gevind som maleren havde malet (hvorfor?) og tilpasset de nye sprinklere etc.

Men det sindrige monteringsshow med metalstykker med påsvejsede skruer havde selvfølgelig en knækket skrue i hjørnet så fronten har 5 mm mellemrum mellem karossen og kofanger. Jeg kan leve med det, men det kunne chefmekanikeren ikke – så han tog et stykke med hjem for at lave et nyt. Og så skiller vi den ellers ad igen og samler det korrekt.

Men lige nu sidder fronten på og det passer stort set.

gal1

Vi fik også monteret indsugningen og temperaturføleren til kabineluften – men den kan først for alvor sidde fast når fronten og så inderskærmene er monteret. Men nu er den på og venter bare.

Mens jeg i øvrigt ventede på chefmekanikeren så fik jeg monteret min S4 spoiler på min bagklap og justeret låsen så den holder bedre. Spoileren er ikke original på m in 1984-model, men jeg synes den ser bedre ud en den lille S2 hækspoiler som der sidder på normalt – og som bare samler snavs og skidt og skaber rust.

Og nu havde jeg en S4 spoiler og en bagklap med huller i. Kan jeg ikke lide den kan jeg altid tage den af – men umiddelbart ser det ok ud med de dybe standard/S/S2-baglygter og så spoileren.

Jeg fik også skiftet min ene rudekontakt i midterkonsollen, så forhåbentligt bliver det nemmere at betjene ruderne her til sommer.

Her er lidt statusbilleder, den sorte farve er meget mere levende i virkeligheden efterhånden som lyset skifter:

gal2

gal3

gal4

gal5

gal6

Flittig 928-fridag

Det gode vejr ansporer jo til arbejde udenfor. Så jeg bakkede 928´eren ud af garagen og gik i gang:

Lygtevaskeren fik en tur. En-vejs-ventilerne var stoppede så jeg fandt de to (ud af 4 jeg havde liggende) der virkede. Nu venter systemet bare på de nye sprinklere jeg har på vej fra Rose Passion, så kan fronten komme på.

Bagklappen kan nu låse: Jeg tog det smuldrende gummi- / kunststofs- indlæg ud af nederste del af låsen og så virker den. Indlægget sidder der for at guide og undgå støj så et ny er bestilt via ebay (fra Thailand?!). Bagviskeren vil ikke helt som jeg vil, men det må vente.

Indsugningen fikset. Slangen til indsugningen til klimaanlægget var knækket og hullet. Desuden var metallet hvor indsugnings-temperaturmåleren sidder helt rustet i småstykker. Ny slange købt på ebay sammen med et plastic-mellemstykke til sensoren (smartere end rust, sensoren kan strippes fast). Det er nu skruet på og venter på inderskærmen (og fronten) foran så jeg kan få den korrekte længde på.

Sideblinklysene har fået ny gummipakninger og ledningerne lettere renoverede – nu sidder de så. Det var også en kærkommen lejlighed til at få skiftet skruerne på inderskærmene ud med en ny pakke jeg fandt på ebay for længe siden.