Nye skærme, lukket servolæk og meget andet

Så er det tid til lidt opdateringer.

1. Delene for fra USA var der uden problemer. Kun et enkelt fejlkøb som er at jeg fik gummilister til hele døren og ikke til vinduet – oh well, skal faktisk lige se hvad stand som jeg har er i før jeg smider dem til salg igen. Ok 928 International svarede prompte at de bytter delene til dem som jeg skal bruge – som endda er dyrere. Det er god service!

2. Jeg har vist fået lukket lækken i mit servoreservoir. Jeg vaskede motoren, holdt øje med hvor den blev fedtet og opdagede at det var i forbindelsen fra reservoiret og ned til pumpen. Det har nu fået et spændebånd på og det ser ud til at have har løst problemet – jeg var også træt af at tørre dextron-olie op fra gulvet. Nu er der bare et par minimale dryppende olielæk som Porsche Centrum skal se på.

3. Jeg faldt for et sæt Porsche Cup 2 fælge i 17″ (7,5 foran og 9 bagved). Dækkene er gamle (10+ år) så de skal skiftes, men fælgene er ok bortset fra lidt ridser. Var lidt usikker på om de passer, men det gjorde de. Eller næsten: Det viser sig at højre baghjul ikke har plads nok. Af en eller anden grund er er 2 cm mere i karosseriet i venstre side end i højre…hmmm, det må jeg få lavet når jeg alligevel skal have den malet til vinter.Opdatering: Jeg er et fjols, men min mekaniker var venlig nok til ikke at nævne det. Det viser sig at der sad et par spacere på baghjulene – den ene var kommet af med baghjulet mens den anden blev siddende på. Så hvis man nu fjernede den, så burde der ikke være problemer. Mit eneste forsvar er at det var pænt mørkt da jeg skiftede hjul 🙂

4. Kabinen lider lidt under at en tidligere ejer har prøvet at farve sæderne, at den er fra 1984 og at måtterne er krøllede og slidte (nye efter mål her til under 600). Kabinen fik jeg et tip om at man kan genfarve og generelt restaurere hos ColorGlo.dk i Køge. Den 911´er jeg så som havde fået lavet sin kabine så godt ud. De svarer hutigt på mail og et slag på tasken er 3.000 for sæder og maksimalt 6.000 for hele kabinen med dørsider etc. Det kunne godt være værd at ofre. Leder nu efter lidt flere referencer fra folk der har ladet deres læder behandle der.

5. På et eller andet tidspunkt til vinter skal den males. Har fået et ok tilbud incl. at få den skilt delvist ad. Den skal have lavet lidt rust i bagskærmene (evt. lidt oppe bagved tanken i skærmen) og så males sort igen. Ved samme lejlighed skal der skiftes lister til soltag etc.