På værksted

Min 928´er har altid lækket olie, men her over sommeren har jeg langsomt fået lidt spat af at den klattede på mine fliser foran huset. I garagen er det et mindre problem da gulvet er malet og jeg smider en smule sand ud hvor problemet – som er ret lille – er.

Men nu er den på værksted for at få skiftet olie, oliefilter, gearkasseolie og gearkasseoliefilter – og så er de gået i gang med at lede efter lækken (eller hvor mange der nu er). Sådan noget skal bare ordnes…

Opdatering: Ok, det mest af lækken er fikset. Der skal laves ventilpakninger, men det haster ikke – og det er nok noget Porsche Centrum skal have lov til den dag.

Til gengæld er der ny olie på og oliefilter samt ny olie og filter på automatgearkassen. Man kan mærke den går en smule lettere i skiftene, men ikke meget (den var nu også fin før, det skulle bare skiftes).

Fik tilbud på maling med afdækning, afmontering af de værste ting som lygter etc., opretning af lidt uskarpe pladedele og lave lidt rust: 12.000 kroner. Ikke så galt faktisk. Det skal jeg lige spare lidt op til, et oplagt vinterprojekt. Så står den lidt skarpere i sort.

Bagsiden var at ventilpakningerne er årsagen til at der lækkes lidt ekstra olie, at krægningsstabilisatorarmen er godt slidt og dermed slupper en del og at min servo lækker lidt olie (vist et kendt problem). Oh well, det er sliddele.

Et billede fra en sjælden regnvejrstur. Der er tilsyneladende en læk ved bagklappens gummi toppen som skal fikses – ellers løber der vand ind når det regner meget.