Sommeropgaver

Efter 928´eren overlevede Knutstorp er jeg så småt i gang med at samle sammen til en større overhaling:

  • De gamle Kumho-dæk er blevet skiftet ud, fik et godt tilbud på nye. En hel anden bil at køre nu, meget mere behagelig.
  • Spoileren i højre side var gået løs. Området under er renset og malet. Nu skal spoileren sættes på igen. Er sat på med hjælp af limen som rudemanden efterlod, lækkert produkt.
  • Plastdækkenet over reservehjulet er skiftet ud med en fin træplade – var træt af at den anden var tæt på at knække bare man lagde en telefon på den.
  • Bremserne hylede, kunne ikke lide varmen fra Knutstorp. De er slebet i forbindelse med dækskift og nu er hyleriet minimalt. Tak til Islev-autoservice.
  • Oliefilter + olie er indkøbt.
  • Bundkar + filter til automatgearet er indkøbt. Olien mangler.
  • Ny spoiler til fronten (den gamle er flækket hos den tidligere ejer) er på vej i posten. Er ankommet, fik den billigt. Men den skal renoveres lidt.
  • Nye a-stolper er på vej i posten. De gamle var for ødelagte af vand til at jeg gad renovere dem, så er det nemmere at købe brugt. De er ankommet og monteret. Der er farveforskel (og det er ikke læder), men det er faktisk ok og de kan beklædes når kabinen engang skal komplet renoveres.
  • Ny aluliste til over forruden skal monteres. Den forrige fik et knæk da den var skidt monteret (af mig) og blev væk. Den nye er ankommet.
  • Plastik-kappen under ratstammen skal monteres.
  • Inderskærmene sidder lidt løst da øjerne til skruerne flere steder er rustet.

…godt der snart er ferie 🙂

Og bare fordi det er en superbil betyder det ikke, at den ikke er praktisk