Luftpumpen fjernet / bypassed – her er en guide

Som jeg tidligere har skrevet satte lejerne på min luftpumpe sig pludseligt forleden dag.

En snak på Facebook og med Porsche Centrum bekræftede at luftpumpen kan bypasses og ikke har et egentligt praktisk formål. Og at den før eller siden smider lejerne.

Prøv at hør her videoen hvordan det lyder når luft / smog-pumpen er færdig (husk lyd).

Men løser du selv problemet?

Du skal starte med at bruge en 20″ eller 21″ / 528 mm rem som også er 11-13 mm bred. Den gør at du kan sætte blæseren direkte til dit remhjul på motoren uden at remmen skal over luftpumpen.

Jeg fandt en rem på ebay til ca. 110 kroner i UK (søg efter “4L-210”), men fik efter et par dage også et tip om at Thansen har en tilsvarende til 99 kroner. Varenummeret er 999700110007. Den er en smule for lang, men nu har jeg kørt med den i et par dage uden problemer.

Jeg har lavet en lille praktisk guide til min 928S fra 1984 – har du en nyere med elektrisk blæser må du springe hen over beskrivelsen af min rem-drevne blæser:

1) Fjern toppen af luftindtaget og de to luftkanaler til filterboksen

2) Afmonter blæseren på motorblokken via de tre bolte (2 i top, en i bunden).

3) Da blæser / luftpumpe-remmen sidder i midten skal du fjerne servopumpe-remmen for at komme videre.

4) Ved servopumpen er der en lang justeringsbolt. Løsn den. Vær forberedt på at det ikke giver en slappere rem (min rykkede sig slet ikke) hvorfor de to bolte på selve justeringsarmen også nok skal løsnes (der er en i bunden og en midt i, jeg tog dem begge helt ud). Nu kunne jeg rykke selve pumpen ca. 1 cm mod midten af motoren

2016-06-21 14.35.30
På billedet peger jeg på justeringsbolten på armen. Du kan samtidig i midten se remmene – med servo-remmen yderst.

5) Det var dog langt fra nok, så jeg måtte løfte remmen halvt af og holde den med en skruetrækker. Derefter satte jeg bilen i Neutral (automatgear) og med min store topnøgle kunne jeg rotere motoren på den store bolt midt i rem-hjulet så remmen drejede sig selv af.

6) Fjern remmen fra servoen. Tag sæt den nye blæser-rem på.

7) Monter blæseren på motorblokken.

8) Sæt servo-remmen tilbage på. Er det stramt så drej den igen på ved at rotere motoren på den centrale bolt inde i remhjulet.

9) Husk at skrue servo-pumpens justeringsarm godt fast igen og monter luftindtaget.

10) Tag et skridt tilbage og nyd at du selv har arbejdet på din bil.

2016-06-21 15.13.15
Nu spinner den fint igen.

…nu skal jeg bare have lavet bundkar og motorophæng. Men det får Porsche Centrum lov til.

Fjerne luftpumpen / air pump delete

Da jeg kørte på arbejde i morges var der lidt piven fra remmene foran. Pludseligt var der en del – og så var der også røg ud af motoren.

Det er sådan noget der gør at man stopper op.

Det viste sig at luftpumpens lejer var frossede og det stoppede hele remmen, som også driver blæseren. Med lidt bank fik jeg den igang igen.

Det viser sig at man kan bare droppede at drive luftpumpen og trække blæseren direkte fra motoren. For at gøre det skal du have en 21″ rem. Sådan en hedder “4L210K” og kan købes på ebay.co.uk. Jeg gave cirka 112 kroner for min incl. porto.

motor1

motor2

Larmer lejerne i din luftpumpe allerede så var det måske en ide at skifte rem allerede nu? Det er ikke svært at få blæseren af.

På sigt skifter jeg til elektrisk, men lige nu er det for besværligt.

Konfirmationskørsel

Jeg kørte konfirmations-kørsel for noget familie for nyligt. Det krævede en god gang vask, polering, voks oven på poleringen og indvendig rengøring. Men det blev i sidste ende helt pænt.

928-2-X3

(klik på billedet for fuld opløsning)

X-pipe vækker motoren, men ikke naboerne

Min x-pipe er endelig kommet på. Først røg startermotorren på vej på værkstedet. Og da den var fikset så viste det sige at svejsningerne på x-pipen ikke var helt lavet færdige.

Heldigvis kunne min montør fikse det på 20 minutter og så kom pipen på. Jeg havde samtidig været forudseende nok til at bestille nye pakninger og bolte hos 9xx.dk inden, for de gamle overlevede ikke skiftet.

Hvordan er den så at køre med? Den er fin og giver nok de der 15-20 heste ekstra – specielt ved 3-4.000 omdrejninger og over.

Selve lyden er ved tomgang og langsom kørsel ikke meget højere – måske 5-10%. Men selve klangen er lidt anderledes – der er jo røget en potte og kommet rustfrit stål ind i stedet. Faktisk er en lidt irriterende resonans omkring 50 km/t forsvundet.

Når der bliver gasset op bliver lyden dog mere levende og raspende – raceragtig. Det fik jeg lov til at demonstrere mellem alle 911´erne til et arrangement med Porscheklubben i sidste weekend hvor vi kørte med Foreningen for kræftramte børn. Et fint arrangement med 30 Porscher der gave familier og børn køreture.

2016-04-20 16.22.32

2016-04-20 23.52.41

2016-04-23 13.31.26

2016-04-23 14.06.27

Tid til ny startermotor

På vej til værkstedet for at installere min X-pipe stoppede jeg for at fylde lidt benzin på. Og så ville den ikke starte.

Heldigvis var min mekaniker i området – og jeg var blot 800 meter fra min garage. Men lidt irriterende når jeg havde glædet mig til at arbejde på bilen – altså arbejde på et andet område.

Efter lidt roden rundt konstaterede vi at det var starteren som var røget. Den kan man (nogenlunde) nemt lempe ud.

En nu koster 4.000 kroner. I USA koster de ca. 120 USD renoveret – men fragten er ca. det samme på grund af vægten. Så jeg endte med at give 1.500 for en ny model på Ebay.de (søg efter “Porsche 928 anlasser” incl. porto). Nu venter jeg bare på at den kommer.

2016-04-03 15.15.32

2016-04-03 15.42.52

2016-04-03 16.05.03

Update: Efter lidt ekstra ventetid kom startmotoren og kom på i indkørslen. I alt 1.500 på Ebay.de.

2016-04-14 12.17.05

2016-04-17 16.34.45

928 X-pipe fra Martelius Exhaust

Efter ca. 3 ugers produktionstid kom min x-pipe til 928 fra Martelius Exhaust i Finland. Alt i alt var prisen uden finsk moms ca. 350 Euro hvilket virker meget rimeligt. Martelius har dog siden sat prisen ca. 200 Euro op.

Jeg har endnu ikke monteret den da jeg venter på nye pakninger bolte / møtrikker fra 9xx.dk, men kvaliteten af svejsninger og samlinger virker meget overbevisende i det rustfri stål. Der er 3 huller til Lambda-sonder, hvor 2 af dem leveres med prop til. Da min 1984-model er uden katalysator / sonde måtte jeg selv få et lokalt værksted til at bestille en ekstra blændprop (ca. 100 kroner).

X-pipe skulle give 15 til 25 ekstra heste og en mere muskuløs lyd. Jeg skifter dog primært til en x-pipe fordi 1) Jeg kan, 2) Min forreste potte er lidt slidt og 3) Pga. kræfterne – det er da sjovt at prøve. Og den originale potte kan altid komme på igen.

Jeg fik også en pris fra Ritech i UK. Deres meget roste x-pipe til 928 koster ca. 430 Pund og ca. 40 Pund i shipping til DK.

2016-03-21 14.16.46

Har samlet sammen til at værkstedsdag

Det er koldt, blæsende og vådt. Så min 928 står sikkert i sin garage. Men efter en måneds tid er jeg begyndt at savne den (selvom jeg drømmer om at være den utro med en 996 Carrera 4 fra ca. 2002).

Men inden starten af januar skal den synes. Det er en god anledning til lige at få den set efter. Så er der booket værkstedsdag mellem jul og nytår.

Jeg må samtidig tilstå at der er lidt at se på efter en sommer hvor jeg bare har kørt, men efter værkstedsbesøget i forsommeren ikke gidet rode ved den. Den kører jo – og det er det vigtigste.

Men et par ting bør jeg se på:

  • Knapperne til el-ruderne er begge gået i stykker. De kan fikses, men der mangler lige et par små stykker metal som jeg skal have filet til.
  • Venstre styrekugle foran er noget slidt. Den skal renoveres med et kit jeg tog med hjem fra USA forrige år. Det kræver bare en lift og et par timers arbejde, men så skulle syn ikke være et problem.
  • Jeg renoverede listerne rundt om bagruden i foråret, men kom aldrig rundt til at få den sat på.
  • Udstødningen skal lige ses efter. Den tøffer en lille smule og jeg har en mistanke om et hul ca. midt på.
  • Soltaget skraver på taget når det kører tilbage. Det skal justeres ned (måske et Porsche Centrum-job, soltaget skal helst ikke ridses mere).
  • Jeg mangler relæ 23 til mine tågelygter foran. Koster 10 USD på ebay, jeg skal bare lige have fundet det originale nummer så jeg er sikker på at få købt det rigtige.
  • Der er kommet et par små lakskader, dem burde man nok lige lappe. Og ja, jeg håber vedkommende som lavede et hak i min førerdør oplever både hyppige punkteringer, dårlig ånde og spontan inkontinens!

 

rain

Opdatering:
Det var ikke styrekuglen som var slidt, men styrestængerne. 2 nye kostede 1.000 kroner hos 9xx.dk og blev monteret lige efter jul. Det kan man tydeligt mærke i den mere præcise styring. Venstre forhjul er dog fortsat let ovalt og kan mærkes ved 110 km/t (typisk!).

Bilen blev synet uden problemer – efter jeg lige måtte udsætte synes i 14 dage mens jeg ventede på dele. Det gik rigtigt nemt og jeg endte med at skrive en artikel om den gode behandling hos Trafik- og Byggestyrelsen.

Ekstra nøgler

Min 928´er kom med kun én nøgle. Og siden dørene har en tendens til at låse sig selv når døren lukkes (klamphuggeren som samlede mine døre kunne ikke finde ud af det), så kan det være lidt skræmmende.

Lidt tilfældigt faldt jeg over keysinthepost.com, som tilbyder at lave nøgler ud fra et foto. Prisen er £20 + ca. £4 i porto (ca,. 250 kr- i alt).

Det er nemmere / billigere end at få lavet dem i DK (typisk, i hvert fald hvor jeg bor hvor ingen låsesmede kan lave en 928-nøgle).

Min er i hvert fald bestilt – så må vi se om den virker. Men man kan maile et foto inden og få dem til at vurdere om de kan lave en korrekte nøgle.

 

Ventilation fikset

Siden jeg købte min 928´er har ventilationen – den i kabinen – været i stykker. Jeg har kunne sætte den på defrost (slider yderst til højre) og justere temperaturen på den luft som naturligt blæser ind, men så heller ikke mere. Drejehjulet med de 4 hastigheder har været helt uden effekt.

Heldigvis er der råd at hente på nettet. Så først fik jeg bestilt en ny resistor pack (se foto) og derefter gik turen til Roskilde hvor Mads havde et trick til at få den gamle ud og den nye i (tak Mads!).

Desværre hjalp det ikke da det viste sig at relæet ikke duede. Men det er relæet kaldet “24” (se foto) og ved at tage relæet fra tågelygterne kunne jeg justere hvor blæseren nu skulle blæse hen. Desværre var blæseren på high-speed og hastigheden kunne ikke justeres. Suk!

Rennlist var svaret heldigvis at resisorpakkerne er forskellige indeni, men ens udenpå / i stik. Så jeg skulle bare tage stik 8 ud og flytte 6 til 8. Og så virker det! Nu kan jeg så justere hastigheden i min kabineblælser, hvor den skal blæse hen (næsten) og temperaturen. Det gør køreturen i en sort bil lidt sjovere om sommeren.

Næste projekt: Så sat min (backup) elektriske blæser i så den ikke bliver så forbandet varm ved kø-kørsel om sommeren.

Dokumentation: Blower Resistor Pack Swap

2015-08-03 20.30.18 2015-08-04 08.02.14 2015-08-03 19.49.39

2015-08-03 20.06.38

Tab af kølervæske – når man ikke ser sig for

928´eren har i et stykke tid tabt lidt kølervæske. Mest når man har kørt lidt til og den er blevet varm – så kunne der godt dryppe lidt ud.

Jeg havde gået slangerne igennem og tjekket spændebånd, men lige meget hjalp det. På den anden side var det så lidt ud af de 16 liter som den normalt kører med – så jeg har ikke taget mig af det. I stedet efterfyldte jeg bare lidt.

Men med sommertemperaturer så begyndte den pludselig at blive for varm. Min første tanke var at det var blæseren, hvis væskekobling skulle efterfyldes med silikoneolie (tip: Morfars.dk og andre hobbybutikker har det. Se guiden her.).

Men da jeg fik blæseren af viste det sig at det var den nedre kølerslange som var blevet spist af bolten, som holder generatoren fast – og som drejer ret hurtigt rundt. I starten var det et lille hul – men pludselig under en køretur blev det ret stort. Så 8 liter fint mineralvand kom på så jeg kunne humpe hjem.

Problemet er at der er forbandt lidt plads dernede – og med min 928Motorsportskøler så er køleren lidt tykkere og det var nok til at skubbe slangen hen til den roterenede bolt.

Men ny kølerslange (tak til 9xx.dk for at skaffe den i en fart), 8 liter ELF kølervæske, 8 liter batterivand så er den kørende igen.

Og her til aften smed jeg lyddæmpning (THansen, 229 kroner for 4 måtter på 40 x 50) i bunden af bilen – det kan tydeligt mærkes ved 50-60 km/t. 2015-06-08 08.59.522015-06-07 13.46.46 2015-06-07 13.45.33